Ansættelsesforhold
Arbejdsforholdet reguleres normalt af en skriftlig arbejdskontrakt. Det er også normalt, men ikke anbefalelsesværdigt, at indgå en mundtlig arbejdskontrakt. Også ved en mundtlig arbejdskontrakt har arbejdstageren krav på skriftlig udfærdigelse af de betingelser, man er enig om.
Arbejdskontraktens indhold
Arbejdskontrakten er en gensidig udvekslingsaftale. Kontrakten præges af princippet om aftalefrihed (frihed til overhovedet at indgå en arbejdskontrakt, til at bestemme med hvem og i hvilken form).
I de fleste tilfælde er indholdet af arbejdskontrakten strengt defineret i virksomheder, der er bundet af en overenskomst. Det gælder for offentligt ansatte, metalindustrien, bygge- og anlægsbranchen, den kemiske industri. Derimod forhandles indholdet af arbejdskontrakten frit inden for områder som fx. advokatkontorer, revisionsfirmaer, arkitektkontorer og lignende servicevirksomheder.
I virksomheder, hvor der er en medarbejder repræsentation (Betriebsrat, Personalrat, Mitarbeitervertretung) skal dette medarbejderorgan give sit samtykke til hver enkelt ansættelse.
Et arbejdsforhold kan være indgået på ubestemt tid eller være tidsbegrænset. Ved sidstnævnte form skal man være opmærksom på, at sådanne arbejdskontrakter ikke kan opsiges ordinært, medmindre dette udtrykkeligt bestemmes i arbejdskontrakten. Tidsbegrænsede kontrakter kræver en sagligt berettiget årsag eller skal henvise til lov om beskæftigelsesfremme. En sagligt berettiget grund foreligger f.eks. ved vikariat på grund af sygdom.
Arbejdstageren har pligt til at præstere den skyldige arbejdsydelse. Arbejdstageren er i intet tilfælde pligtig til at levere en succes. Indholdsmæssigt skylder han kun at bestræbe sig. Her skal man være opmærksom på at den aftalte arbejdstid altid skal overholdes nøje. For sent fremmøde eller for tidlig ophør med arbejdet er brud på arbejdsforpligtelsen og kan medføre opsigelse uden varsel.
Indhold og omfang af arbejdstagerens rettigheder og pligter retter sig efter den arbejdskontrakt, der er opnået enighed om, efter overenskomsterne og gældende lovgivning.
Arbejdsgiveren har pligt til at betale løn for arbejdet. Dette sker regelmæssigt en gang om måneden.
Ved ferie betales der normalt løn (feriepenge). Nogle gange betaler arbejdsgiveren også ekstra feriepenge (Urlaubsgeld), men der er ikke pligt til dette ifølge loven. Dette er enten aftalt individuelt eller fastlagt i overenskomsten.
Betaling af en 13. månedsløn, julegratiale eller lignende er heller ikke fastlagt i loven. Retsgrundlaget er overenskomsten eller den individuelt forhandlede arbejdskontrakt.
Arbejdskontraktens indhold
Arbejdskontrakten er en gensidig udvekslingsaftale. Kontrakten præges af princippet om aftalefrihed (frihed til overhovedet at indgå en arbejdskontrakt, til at bestemme med hvem og i hvilken form).
I de fleste tilfælde er indholdet af arbejdskontrakten strengt defineret i virksomheder, der er bundet af en overenskomst. Det gælder for offentligt ansatte, metalindustrien, bygge- og anlægsbranchen, den kemiske industri. Derimod forhandles indholdet af arbejdskontrakten frit inden for områder som fx. advokatkontorer, revisionsfirmaer, arkitektkontorer og lignende servicevirksomheder.
I virksomheder, hvor der er en medarbejder repræsentation (Betriebsrat, Personalrat, Mitarbeitervertretung) skal dette medarbejderorgan give sit samtykke til hver enkelt ansættelse.
Et arbejdsforhold kan være indgået på ubestemt tid eller være tidsbegrænset. Ved sidstnævnte form skal man være opmærksom på, at sådanne arbejdskontrakter ikke kan opsiges ordinært, medmindre dette udtrykkeligt bestemmes i arbejdskontrakten. Tidsbegrænsede kontrakter kræver en sagligt berettiget årsag eller skal henvise til lov om beskæftigelsesfremme. En sagligt berettiget grund foreligger f.eks. ved vikariat på grund af sygdom.
Arbejdstageren har pligt til at præstere den skyldige arbejdsydelse. Arbejdstageren er i intet tilfælde pligtig til at levere en succes. Indholdsmæssigt skylder han kun at bestræbe sig. Her skal man være opmærksom på at den aftalte arbejdstid altid skal overholdes nøje. For sent fremmøde eller for tidlig ophør med arbejdet er brud på arbejdsforpligtelsen og kan medføre opsigelse uden varsel.
Indhold og omfang af arbejdstagerens rettigheder og pligter retter sig efter den arbejdskontrakt, der er opnået enighed om, efter overenskomsterne og gældende lovgivning.
Arbejdsgiveren har pligt til at betale løn for arbejdet. Dette sker regelmæssigt en gang om måneden.
Ved ferie betales der normalt løn (feriepenge). Nogle gange betaler arbejdsgiveren også ekstra feriepenge (Urlaubsgeld), men der er ikke pligt til dette ifølge loven. Dette er enten aftalt individuelt eller fastlagt i overenskomsten.
Betaling af en 13. månedsløn, julegratiale eller lignende er heller ikke fastlagt i loven. Retsgrundlaget er overenskomsten eller den individuelt forhandlede arbejdskontrakt.
Få yderligere information ved henvendelse til en Eures vejleder
